App-Icons
Vi designer ikoner til din Android- eller iOS-Applikation og leverer dem som optimerede serier i samtlige størrelser der kræves af styresystemerne.
Annoncer
Vi udarbejder oplæg og rentegner annoncer til indrykning i diverse trykte medier. Er de en del af en kampagne, som bl.a. skal køre online, ombryder vi dem til forskellige formater til nettet som f.eks. Flash eller en animeret GIF-banner.
Brochurer, produktblade og teknisk information
Vi håndterer brochure-, katalog- og produktbladsproduktion fra idé og layoutoplæg over tekst, fotos, illustrationer, rentegning og udlæsning af de endelige trykklare filer.
Emballager og InStore
Vi udfører designoplæg samt rentegning af emballager eller andet InStore-materiale. Oplægget kan visualiseres i 3D for at give et bedre beslutningsgrundlag for tilpasninger. Emballagen er et stærkt medie i brandingen af dit produkt og ikke mindst din virksomhed. Som regel er den samtidig den eneste sælger ude i detailhandelen. Vi formår at skabe unikke emballager, som kommunikerer dit budskab uden støj. Dette får forbrugeren til at vende tilbage til netop dit produkt igen og igen.
Bildekoration
Vi har en solid erfaring i at formgive dekoration til biler. Dette indbefatter bl.a. også kendskab til store formater som f.eks. en collage til sidepresenningen af en lastbil.
Udstillinger
Udvikling af tema og idé til udstillinger samt layout til udstillingsstande. Produktion af displaymateriale og anden kommunikation i forbindelse med udstillingen.
Vi udarbejder illustrationer af enhver art. Uanset om der er behov for stregtegninger af mere teknisk karaktér i en brugermanual til et kompliceret produkt, eller om der kræves en sælgende håndskitse eller et bearbejdet fotografi, kan vi være behjælpelige, når det handler om at klargøre og visualisere idéer i billedform.
Idé, storyboard og produktion af alt i multimedie-præsentationer som f.eks. programmering i Flash, compositing/cutting af videosekvenser, udarbejdelse af PowerPoint- eller Keynote-præsentationer f.eks. til produktbeskrivelser eller til profilering af din virksomhed.
Endvidere konverterer vi til og fra samtlige formater i lyd og video til brug på Web, CD-ROM, DVD, TV, iPad etc.
Vi tilbyder rådgivning og assistance i skitse- og idéudviklingsfasen af arkitekturprojekter.
Endvidere tilbyder vi avancerede 3D-visualiseringer af byggeprojekter til brug i trykt materiale, som video eller som interaktive modeller i digitale præsentationer på f.eks. din hjemmeside. Endvidere er det muligt på et relativt lille budget at få vagt håndskitser til live og konvertere dem til et 3D-format, hvor dine kunder interaktive kan gå på opdagelse.
Vi tilbyder udvikling og design af din virksomheds visuelle identitet - herunder bl.a. logo, brevpapir, kuverter, visitkort, webside etc.
I forbindelse med en ny identitet udarbejdes som regel en design-manual, som anvendes for at holde din nye identitet fri for støj, når tredjepart udfører kommunikationsopgaver i dit ærinde.
Vi kan hjælpe dig med at arbejde bevidst og strategisk med dit logo og din visuelle identitet.
På baggrund af produktions- hhv. plan- og facade-tegninger udarbejder vi visualiseringer af arkitektur, produkter eller produktemballager til brugervejledninger eller andet marketingmateriale.
På denne måde kan dette stå til rådighed før produktet er modnet til den egentlige masseproduktion eller det første spadestik er taget. Således kan det forudgående salgsarbejde startes meget tidligere end det normalt plejer at være tilfældet.
Vi designer og producerer websider. Ønsker du en CMS-løsning, så du selv kan vedligeholde siden, udarbejder vi en løsning i f.eks. Typo3, Joomla eller Umbraco. Blandt andet Typo3 er et OpenSource system. Det betyder, at omkostningerne for anskaffelse af selve systemet holdes på et minimum. Endvidere findes der et hav af gratis PlugIns til systemet, såsom webshop, brugerstyring, kalender etc. Mulighederne er uendelige.
Udover det udfører vi behovsanalyser, yder rådgivning omkring tidens trends, funktionalitet, valg af selve systemet etc.
Vi løser produktudviklings- og designopgaver fra enkeltstående produkter til udarbejdelse af hele produktserier og totalkoncepter. Vi leverer et fuldt projektforløb fra vision og idé over den løse skitse frem til prototype og færdigt produkt. I hele forløbet prioriterer vi den tætte dialog og driver processen effektivt fremad.
Enhver opgave uanset størrelse og omfang tages meget seriøst. For at du kan bevare markedsfordelen over for eventuelle konkurrenter, er integritet og diskretion en selvfølge.
FullService-designbureau'et 'Formwerk' blev grundlagt i 2008 og arbejder med formgivning i bred forstand med hovedvægten på industrielt design og produktudvikling. Vi henvender os primært til mindre og mellemstore virksomheder og efterstræber langsigtede og loyale samarbejdsrelationer, da dette for os betyder et højt vidensniveau omkring dig og dine produkter.
Vores mål er at skabe merværdi og øge din omsætning gennem innovative koncepter og produkter.
Vi vil gerne være katalysator i hele den kreative proces fra idé til færdigt produkt.
Det er således vores vision at blive opfattet som den mest kompetente designpartner, der gør en positiv forskel når det gælder innovation og udvikling af værdiskabende løsninger i din virksomhed.
Gennem tiden har vi opbygget et solidt netværk af gode kunder, samarbejdspartnere og leverandører - også til specialopgaver.
Også her efterstræber vi længerevarende samarbejdsrelationer, da det kendskab vi opnår til vores leverandører og den tillid der følger i kølevandet, er vigtige faktorer til at sikre produkter af høj kvalitet.
Vores timepriser ligger pt. på DKK 650,- eks. moms for rentegning og 3D-modellering - DKK 850,- for kreativ-, skitserings- samt programmeringstid afregnet pr. påbegyndte halve time.
Ekstern produktion tillægges normalt en avance. Længerevarende opgaveforløb vil blive delfaktureret undervejs. Medmindre andet er specificeret i overslaget, vil mødeaktivitet, som ikke er initieret af Formwerk samt kørselstid forbundet hermed fremgå som en tillægspost på den endelige faktura afregnet med DKK 200,- eks. moms pr. time.
Indledende møder er normalt uforpligtende.
Efter at opgaven er stillet, udarbejder vi en opgavebeskrivelse til godkendelse. På denne måde sikrer vi, at begge parter er enige om opgavens målsætning og forudsætninger.
Sammen med beskrivelsen fremsendes et overslag på løsning af opgaven. Overslagsprisen gives på det grundlag, der er tilgængeligt på det aktuelle tidspunkt og selvom vi ikke altid præcis ved, hvordan udformningen til sin tid bliver, tilstræber vi realistiske overslagspriser. Vi vil hele tiden søge dialogen, så der kan foretages eventuelle tilpasninger eller godkendelser så tidligt i forløbet som muligt.